EVAS ARV er en podcast, der tager lytteren med tilbage til Københavns Pisserende i 1990’erne, på en rejse tværs over Amerika med organisationen American Indian Movement og hjem til Esbjerg efter 20 års eksil. Igennem podcastens fire episoder fortæller Eva Merz historier fra sit yngre liv. Det handler i høj grad om at gå; at gå sine egne veje, at gå i andres fodspor og om at gå for at finde sig selv.

 

Podcasten lanceres på en ”Audiowalk” søndag den 26. september, arrangeret af Esbjerg kunstmuseum.

 

EVAS ARV er skabt af forfatter, instruktør og dokumentarist Jutta Marie. Podcasten udkommer på Rakkerpak Productions 26. september – og vil kunne findes hos alle podcastudbydere.